1

Grønsagslasagne

Grønsagslasagne er rigtig lækkert syntes jeg. Jeg er begyndt at vende mig til at undvære kød engang imellem, da jeg på arbejde skal tænke mere i de grønne baner og jeg syntes faktisk at lige ved lasagne kan det være rigtig svært at smage at der ikke er kød i, da der er linser i som lidt får samme konsistens som kød 🙂

4 personer

Grønsagssovs:

  • 50 gram skrællet gulerødder
  • 150 gram skrællet knoldselleri
  • ½ squash, ca 175 gram
  • ½ løg, ca 40 gram
  • 1 fed hvidløg
  • 1 dåse hakket tomater
  • 1 lille dåse tomatpure
  • 1 spsk paprika
  • 1 spsk karry
  • 2,5 dl vand
  • 1 grønsagsbouillon terning
  • 2,5 dl røde linser

Becamelsovs:

  • 25 gram margarine
  • 30 gram hvedemel
  • 1/2 liter mælk
  • salt
  • muskat
  • hvid peber
  • 30 gram revet ost
  • lasagneplader
  • Revet mozarella
  • Oregano

Sådan laver du grønsagssovsen:

Riv alle grønsagerne og svits dem i en gryde sammen med krydderierne. Tilsæt tomatpure og svits det med
Skyl de røde linser godt, til vandet er helt klart i farven
Tilsæt de hakket tomater, vand, bouillon og røde linser og kog sovsen i 20 minutter
Hvis du ikke er til for synlige grønsager, kan du nu blende sovsen en lille smule og det kommer til at minde om kødsovs

Sådan laver du becamelsovsen:

Smelt margarinen i en gryde og tilsæt melet og lav en melbolle Tilsæt mælk og pisk godt så du får en glat sovs Tilsæt muskat og revet mozzarella og varm det godt igennem. Smag sovsen til med salt

Så er det tid til at samle lasagnen

Smør et ildfast fad godt og start med at komme grønsagssovs i bunden, derefter becamelsovs og så lasagneplader. Gentag dette tre gange så du har tre lag lasagneplader pg slutter af med becamelsovs Drys lasagnen til sidst med revet ost på toppen og drys med lidt oregano Kom lasagnen i ovnen ved 180 grader varmluft i 25-30 minutter Lasagnen er klar til servering når du kan mærke at lasagnepladerne er bløde når du stikker i dem med en kniv