1

Den farvestrålende salat

En lækker og farvestrålende salat som kun kan gøre en glad. Den består både af det bløde, det sprøde og det knasende, så alle sanserne bliver forkælet. Salaten er velegnet til alle slags kød og fisk 🙂

4 personer

  • 100 gram rucola
  • 50 gram feldsalat
  • 50 gram babyspinat
  • ½ vandmelon, mellem størrelse
  • 1 bundt grønne asparges
  • 1 rød peberfrugt
  • 2 gulerødder
  • 1 bundt radiser
  • 40 gram solsikkekerner
  • lidt olie

Skyl rucola og feldsalat godt

Skær vandmelonen i små firkanter

Knæk enderne af de grønne asparges og giv dem et hurtigt opkog for derefter at skyl dem i iskoldt vand

Fjern kernerne fra peberfrugten og skær den i små tern

Skræl gulerødderne og skræl nogle strimler med en kartoffelskræller

Skær radiserne i skiver

Kom lidt olie på en pande og varm det op. Kom solsikkekernerne på panden og rist dem til de har taget farve

Bland alle ingredienserne og anret på et fad og pynt til sidst salaten med de ristede solsikkekerner