1

Cremefraichedressing med dild og purløg

Denne cremefraichedressing med dild og purløg er en god dressing til salater, til at dyppe dine chips eller grønsager i eller til fisk. Vi får ofte denne cremefraichedressing med sild og purløg til for eksempel røget laks, da jeg syntes at dild og purløg går rigtig godt sammen med røget laks.

Jeg har i denne opskrift brugt dild fra flydende urter, men du kan også sagtens bruge tørret dild. Ved at bruge de flydende urter bliver der også tilført noget mere smag i form af eddiker osv. men den tørret udgave kan som sagt sagtens bruges.

Denne dressing serverede jeg til min måltidssalat: Svinemørbrad med vinter bulgursalat 🙂

4 personer
  • 3 dl cremefraiche 9 eller 18 %
  • 1 tsk dild fra flydende urter eller 1 tsk tørret dild
  • 1 bundt purløg
  • salt

Snit purløgen fint.

Bland cremefraichen med den snittede purløg og dild og smag til med salt.

Cremefraiche dressing med dild og purløg
Cremefraiche dressing med dild og purløg