Desserter,  Kager,  Opskrifter

Jordbærtærte

image_print

Nu hvor det er sæson for jordbær er det bare med at få lavet nogle jordbærtærter. En rigtig lækker kage til kaffen men også en rigtig lækker dessert 🙂

1 stk tærte

Mørdej:

  • 150 gram mel
  • 100 gram smør
  • 50 gram sukker
  • 1/2 æg

Fyld:

  • 100 gram smør
  • 100 gram marcipan
  • 1/2 æg

Kagecreme:

  • 2 æg
  • 3 spsk sukker
  • 1 spsk maizena
  • 2 1/2 dl mælk
  • 1/2 tsk vaniljesukker
  • 1 dl piskefløde

Toppen:

  • ca. 500 gram jordbær
  • 1 glas ribsgele
  • 30-50 gram mørk chokolade

Sådan gør du

Mørdej:

Smuldre smørret i melet og tilsæt sukker. Kom ægget i så du samler dejen. Rul dejen ud og kom den i en smurt tærteform

Fyld:

Rør smør, marcipan og æg til en blød masse og smør den ud på mørdejen i tærteformen

Bag tærten ved 180 grader i ca 25-30 minutter til marcipanmassen har en gylden farve. Du skal ikke fortvivle over at massen stadig virker flydende, den stivner når den bliver kold.

Kagecreme:

Pisk æg, mælk, sukker, vaniljesukker, maizena og mælk sammen i en gryde og tænd for blusset og kog cremen til den bliver tyk. Sæt cremen til køl.

Pisk piskefløden og vend den i kagecremen når den er kold.

Når tærten og kagecremen er helt afkølet smøre du kagecremen på bunden. Så tager du jordbærrene og halvere og fordeler ovenpå kagecremen. Så tager du glasset med ribsgele og smelter i en gryde og hælder ud over jordbærrene og til allersidst kan du smelter du chokoladen over vandbad og lave lige som et gitter ovenpå kagen.

Reklame

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *