Falafler

Falafler er virkelig lækre og en rigtig god protein kilde. Når først kikærterne har lagt i blød i et døgn, så er de faktisk rimelig simple at lave. Falafler kan man både spise sammen med en lækker salat som et måltid, men det er også lækkert som en snack med en yoghurt dressing, til at dyppe dem i 🙂

24 stk falafler

  • 500 gram tørrede kikærter
  • 2 tsk stødt koriander
  • 1 bundt frisk persille
  • 1/2 løg (65 gram)
  • 2 fed hvidløg
  • 1 tsk natron
  • 1 1/2 tsk hvedemel
  • ca 2 tsk salt
  • solsikkeolie

Sæt de tørrede kikærter i blød i vand i minimum 12 timer. De skal ligge i meget vand, da de suger rigtig meget vand i løbet af natten

Efter 12 timer hældes vandet fra kikærterne.

Kom alle ingredienserne i en blender og blend det godt til du har en fin “fars” og smag det til med salt

Tril 24 kugler af farsen

Hæld ca 3/4 liter solsikkeolie i en gryde (der skal være så meget olie i gryden så hele falaflen bliver dækket af olie, så tag ikke en for stor gryde) og varm den op til den er så varm at når du stikker et træspyd/grillspyd ned i den at det syder omkring spyddet.

Steg nu falaflerne i olien til de er gylden brune og kom dem over på en tallerken med køkkenrulle på, så den overskydende olie kan rende fra

Dine falafler er nu klar til at blive serveret

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *