Havregrynskager

Denne opskrift på havregrynskager er en 2 i 1. Det er både en sprød småkage, men også en lækker havregrynskage med smørcreme, dyppet i chokolade. Den med smørcreme er en af mine helt store favoritter. Jeg har en veninde, hvor traditionen er , at når vi mødes til kaffe skal vi altid have en havregrynskage, om den er hjemmelavet eller købt hos bageren det er lige meget. Denne opskrift giver ca. 58 sprøde småkager, ud af dem laver jeg dem med smørcreme jeg skal bruge og gemmer resten til enten at serverer som en småkage eller til at lægge dem sammen med smørcreme på et senere tidspunkt. De skal bare opbevares i en tæt dåse, så de forbliver sprøde

Jeg har delt opskriften op i to, så den første opskrift er på småkagerne og den næste opskrift er på, hvordan du laver havregrynskagen med smørcreme. Rigtig god fornøjelse 🙂

Ca. 58 småkager

  • 105 gram margarine
  • 105 gram sukker
  • 85 gram brun farin
  • 125 gram havregryn
  • 7 gram vanijesukker
  • 5 gram natron
  • en knivspids salt
  • 1 æg

Alle ingredienser undtagen æg røres sammen. Til sidst kommes ægget i og samler dejen.

Lav kugler på størrelse med en god vindrue med skal og kom dem på en bageplade med bagepapir og giv dem et lille tryk. Stil dem med en afstand så kuglen kan flyde ud til en småkage der er ca. 5 cm i diameter.

Bag småkagerne i ovnen ved 175 grader i 8-12 minutter

Smørcreme til 10 havregrynskager

100 gram blødt smør

30 gram flormelis

Rør smør og flormelis godt sammen.

Når småkagerne er kølet helt ned. Kommer du smørcremen i en sprøjtepose og sprøjter en klat ud på 5 småkager. derefter kommer du en småkage ovenpå klatten, så du har en “sandwich”

Smelt ca 50 gram chokolade over vandbad og dyp derefter den ene side/ende af “sandwichen” i den smeltet chokolade og læg den over på enten en frysepose eller et stykke bagepapir og lad chokoladen tørre. Når chokoladen er tør er havregrynskagerne klar til at blive serveret til en god kop kaffe.

2 Replies to “Havregrynskager”

    1. Hej Inger
      Undskyld det sene svar. Havregrynskagerne bliver bløde men det gør absolut ikke noget de er super lækre og gæster elsker dem. God fornøjelse med bagningen 🙂
      Mvh Mai

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *