Pestobrød

Det at komme pesto ind i et brød, giver noget rigtig godt til brødet. Det er virkelig lækkert til suppe. Jeg har her brugt en købe basilikum pesto, da det nogle gange er rart at det kan gå lidt hurtigt 🙂 men man kan også sagtens bruge en hjemmelavet. Du kan også finde opskriften på en hjemmelavet basilikumpesto her på hjemmesiden under dressinger og dyppelse 🙂

1 pestobrød

  • 1 dl sødmælk
  • 1 dl yoghurt naturel
  • 25 gram gær
  • 1/2 spsk groft salt
  • 1/4 dl solsikkeolie
  • 1/2 tsk sukker
  • ca 300 gram hvedemel
  • 100 gram basilikumpesto
  • Lidt yoghurt naturel til pensling
  • sesamfrø

Varm sødmælken og kom yoghurten i og varm den op til den er lillefinger lun. Rør gæren ud i og tilsæt olie, sukker og salt og kom hvedemelet i. Dejen må gerne være lidt klistret. Lad dejen hæve i 20 minutter.

Rul dejen ud på et meldrysset bord i en rektangel med en tykkelse på 2-3 mm. Smør pesto ud på hele rektanglen og rul den på den lange led, så du har en roulade. Klip nu nogle skrå klip med ca 5 cm mellerum, 1 cm fra bunden og vrid nu hver anden “snegl” til højre og hver anden til venstre.

Pensel pestobrødet med yoghurt naturel og drys det med sesamfrø

Kom brødet over på et stykke bagepapir på en bageplade, pensel pestobrødet med yoghurt naturel og drys det med sesamfrø og lad det efterhæve i 20 minutter

Bag pestobrødet i en forvarmet ovn ved 180 grader varmluft i ca 20-25 minutter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *