Vindruemarmelade

Hvis man har vindruer i drivhuset eller i haven, så har man sikkert en masse lige nu som gerne skal høstes inden frosten virkelig bider. Et forslag til hvad du kan bruge nogle af dem til er vindruemarmelade som er en rigtig lækker marmelade. Du har her opskriften på en rigtig lækker marmelade som tager ca 1/2 time at lave. så det er ikke noget der kræver en hel eftermiddag, hvor man skal holde øje med gryden. Vindruerne koger man bare med stenene, da det bliver siet fra, hvilket gør processen endnu nemmere 🙂

ca 7,5 dl marmelade

  • 1000 gram røde druer
  • 350 gram sukker
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 2 1/2 tsk rød melatin
  • 1 tsk sukker

Kom vindruerne i en gryde og mas dem med et piskeris og tilsæt derefter sukker og vaniljesukker og lad det koge i 20 minutter.

Si vindruemassen igennem en si og pres al den saft ud af druerne du kan og kasser vindrueskaller og sten og kog saften op

Rør 1 tsk sukker sammen med de 2 tsk rød melatin kom den i saften samtidig med at du pisker godt og lad saften koge i 2-3 minutter

Kom marmeladen på sylte glas som du har kogt og skyllet i atamon og kom låg på med det samme. Lad marmeladen afkøle lidt ude på bordet inden du kommer det i køleskabet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *