Laksemousseanretning

Da min mand den anden dag fyldte 50 og vi skulle holde fest for familie og venner, lavede jeg denne forret til gæsterne 🙂

8 personer

Laksemousse:

200 gram fersk laksefilet

100 gram røget laks

2 spsk cremefraiche 18 %

1 tsk dild

salt

Kom salt på laksefileten og steg den i ovnen eller på grillen til den har en kernetemperatur på 50 grader. Jeg stegte den på grillen, da det giver lidt røg smag. Lad laksen afkøle, når den er helt kold kommes den i en blender og blendes med cremefraiche. Tag moussen op i en skål og vend dild i og smag til med salt.

Jeg har lavet portionsanretninger i en lille glasskål, hvor der er babymix i bunden, en skefuld laksemousse ovenpå og så er det pyntet af med ærtespire, radiser og chiakarse. På kanten lagde jeg en ristet rugbrødsstav.

One Reply to “Laksemousseanretning”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *